Juka Trashy

NEW SINGLE: PANDEMIC PUNK OUT MARCH 24TH 2020


Juka Trashy er en smeltedigel af trashet rock, punk og surf.

Efter tre år i Berlin og tre singleudgivelser er Juka Trashy nu klar til at gå live inden udgivelsen af albummet “Auto Fiction” vinter 2020.  

Hvis du er til stærke kvinder, en sej Nancy Sinatra, The Ronettes spillet af en Ramones punkfan eller bare godt kan lide 1960’er surf tilsat distortion, kan det på det kraftigste anbefales, at du tjekker hende ud.

Juka Trashy inviterer med sin stærke vokal, støjende guitar, taktfast bas og hårdtslående trommer publikum ind i et univers baseret på hendes autofiktive tekster og en musikalsk oplevelse, der er stærkt inspireret af soundtracks fra Tarantino og Lynch film. Du kan forvente alt fra hårdtslående punk over surfet trash til blues og minimalistisk sangskrivning, når Juka Trashy træder op på scenen. 

Rødder i undergrunden

Juka Trashy har rødder i den danske undergrund og punkscene og er kendt fra bands som Qu’est-ce Que Fück? og Mack The Knife. Hun har gæsteoptrådt som Hank Robot’s Headless Chickens (Kim Kix, Powersolo), med Lenny Davies feat Narcosatanicos samt været support for medlemmer af det tyske kultband Lene Lovich (Jude Rawlings, Kirsten Morrisson) og bassist Greta Brinkmann (Debbie Harry). Juka Trashy er blevet sammenlignet med kunstnere som Kim Deal (The Breeders), XMal Deutschland samt danske bands som Rebecca Lou, Velvet Volume og Nelson Can.

Med blandt andre Continental Club (Austin), Horsens Statsfængsel, Ungdomshuset Jagtvej 69, Voxhall, Radar, HeadQuarters, Le Fanfaron (Paris), Madame Claude (Berlin), Bøssehuset (Christiania) samt festivalerne Nakke, Regisses Spire og Ingenmandsland på CV’et ser Juka Trashy frem til at komme tilbage til favoritterne samt indtage nye scener.

OFFICIAL WEBSITES: jukatrashy.com facebook.com/jukatrashy inta @jukatrashy juka@jukatrashy.com

Du kan høre Juka Trashys singler Have a Brunch, Stolen Moments og More Less no Yes på alle de største streamingtjenester, herunder Spotify, iTunes samt Soundcloud og Bandcamp.